Støttekontaktperson

– systemiske, terapeutiske og ressourceopbyggende samtaleforløb

Dynamic People specialiserer sig indenfor støttekontaktperson- og efterværnsforløb, hvor en ung eller voksen har behov for støtte, vejledning, rådgivning og samtaleforløb, som kræver erfarne og stærke relationelle ressourcer/kompetencer. Vores støttekontaktpersoner har en solid erfaring i systemiske, terapeutiske, ressourceopbyggende og koordinerende samtaleforløb.

Støttekontaktpersonen hjælper borgeren ved at motivere ham eller hende til at gøre brug af egne ressourcer og samfundets støttemuligheder med henblik på at få et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. Samarbejdet med borgeren kan eksempelvis have fokus på et behandlingsforløb, uddannelse, arbejdsmarkedet og personligt/fagligt netværk.

Støttekontaktpersonen fungerer som tovholder og kan støtte borgeren til at få struktur i hverdagen og styr på oprydning, rengøring og økonomi. Støttekontaktpersonen kan også støtte borgeren med at overholde aftaler indenfor eksempelvis behandling, uddannelse, praktik eller arbejde.